BILGUIDEN - Vi elsker biler
Renault 4 Electric - Test og anmeldelse
Renault 4 Electric er en kompakt el-SUV med masser af personlighed. Designet er tydeligt inspireret af den klassiske Renault 4, men kombineret med nutidens teknologiske løsninger, så fremstår bilen både moderne og unik.
Mange omtaler den som en elektrisk pendant til Renault Captur – og kan du lide Capturens rummelighed og komfort, vil du hurtigt genkende de samme styrker i Renault 4 Electric.
Men hvordan opleves den egentlig på vejen? Vi har været ude at køre i Renault 4 Electric, og her på siden kan du både se vores egen tur og få overblik over, hvad andre medier mener om bilen.
VIDEO: Bilguiden har taget en køretur i Renault 4, og du kan her se, hvad den kan byde på.
ANMELDELSER
Det skriver bilanmelderne
Flere bilanmeldere har testet Renault 4 Electric, og du kan læse uddrag her.
- "Renault 4 har en afgørende forskel i forhold til Renault 5: Den er noget større. Både længden, højden og bredden er øget, og det samme er akselafstanden – med otte cm."Der gives ikke score
- "Den kommende Renault 4 er ikke bare en ny og kedelig designet elbil - mærket viser muskler ved at kombinere fortid og fremtid."Der gives ikke score
- "Renault 4 er altid elektrisk, og så er den umiskendeligt inspireret af den originale model, der så dagens lys i 1961. Men Renault har ikke overdrevet ved at gøre 4’eren til en ekstrem-retromodel. Designet er både ude og inde moderne. Renault 4 giver det bedste af fortid og nutid."Der gives ikke score