En elbil er en bil, der udelukkende drives af elektricitet og ikke har nogen traditionel brændstofmotor. I stedet består drivlinjen af en eller flere elmotorer og et stort batteri, der lagrer strømmen. Når bilen kører, trækkes energien direkte fra batteriet og omsættes til bevægelse via elmotoren.
Elbiler skal oplades med strøm – enten hjemme via en ladeboks eller på offentlige ladestandere. De udleder ingen CO₂ under kørsel og kører typisk mere støjsvagt og med færre bevægelige dele end biler med forbrændingsmotor.
Elbiler går også under betegnelser som EV (Electric Vehicle) eller BEV (Battery Electric Vehicle).
I modsætning til biler med forbrændingsmotor drives en elbil udelukkende af strøm. Den vigtigste komponent er elmotoren, som trækker hjulene direkte via et enkelt gear – typisk et 1-trins automatgear.
Strømmen kommer fra et stort batteri, der oplades via et ladestik. Når du accelererer, leverer batteriet energi til elmotoren gennem en inverter, som omdanner strømmen fra jævnstrøm (DC) til vekselstrøm (AC), så motoren kan fungere effektivt.
Hele systemet er enkelt, effektivt og har færre bevægelige dele end en traditionel motor – hvilket også betyder mindre vedligeholdelse og mere støjsvag kørsel.
Garantien på elbiler følger som regel samme rammer som for almindelige benzin- og dieselbiler – typisk mellem 2 og 7 år, afhængig af mærke og model. Når det kommer til batteriet, tilbyder de fleste producenter dog en særskilt og længere garanti.
Her gælder som regel op til 8 år eller 160.000 km, alt efter hvad der kommer først. Batterigarantien dækker normalt, hvis kapaciteten falder under 70 % af det oprindelige niveau.
Nogle mærker inkluderer også gratis service i de første 3-5 år, mens du hos andre kan tilkøbe udvidet garanti og serviceaftaler – så du er dækket mod uforudsete udgifter.
Nedenfor kan du se en oversigt over garantien på batteriet hos vores mærker – og om den måles i år eller kilometer.
- Find den rette ladeløsning for dig
Når du kører elbil, foregår ”tankningen” med strøm i stedet for brændstof. Mange elbilejere vælger at installere en ladeboks derhjemme, så bilen nemt kan oplades natten over. En fast installation på 11 kW dækker de fleste behov og giver mulighed for daglig opladning uden besvær.
Har du ikke adgang til egen ladeboks, findes der et stadig voksende netværk af offentlige ladestandere. På farten kan du bruge lynladere – ofte placeret ved rastepladser, indkøbscentre eller motorveje – som kan give markant mere strøm på kort tid. Nogle biler kan lade over 400 km rækkevidde på under 30 minutter.
Ladetiden afhænger af batteriets størrelse, bilens teknologi og typen af lader, du bruger. Derfor er det en god idé at planlægge længere ture, så du ved, hvor og hvornår du kan lade op undervejs.
Prøver du at finde rundt i junglen af forskellige ladeløsninger til de elektriske biler? Fortvivl ikke. Vores motorredaktør forklarer de forskellige muligheder og har samtidig lavet en sammenligning af priserne på de mest udbredte ladeløsninger.
Se videoguiden her - eller læs vores ladeguide.
Hvor langt en elbil kan køre på én opladning afhænger primært af batteriets størrelse og bilens effektivitet. Mange modeller tilbydes med flere batteristørrelser, så du kan vælge efter dit kørselsbehov. Mindre batterier er ofte tilstrækkelige til hverdagsbrug og gør bilen lettere og billigere – både i indkøb og drift.
Har du længere pendling eller kører mange kilometer, kan det større batteri være en fordel, men det medfører også højere vægt og dækslid. Det handler derfor om at finde den rette balance mellem rækkevidde og behov.
For moderne elbiler ligger den officielle rækkevidde (WLTP) typisk mellem 300 og 600 km, men den faktiske rækkevidde kan variere med temperatur, hastighed og kørestil.
Når du ser på elbilernes opgivne rækkevidde (WLTP), er det vigtigt at vide, at det er et laboratorietal – og i praksis vil den reelle rækkevidde ofte variere. FDM påpeger, at vinterforhold som frostgrader, nedbør og modvind kan reducere rækkevidden med helt op til 50 %, mens man i mildt vejr og ved almindelig kørsel sagtens kan opnå det oplyste tal.
Flere forhold har indflydelse på rækkevidden – præcis som i en benzin- eller dieselbil. Kører du med høj hastighed, trækker en trailer, eller er bilen tungt læsset, bruger du mere strøm. Ligeledes har brug af aircondition eller varmeapparat betydning, særligt om vinteren.
Det betyder, at rækkevidden altid bør vurderes ud fra dine egne kørselsmønstre og ikke kun ud fra det, der står i brochuren.
En elbil udleder ikke CO2 under selve kørslen og kan derfor anvendes i byzoner med krav om emissionsfri trafik. Emissionsfri betyder, at bilen ikke udleder CO2 eller andre stoffer via udstødningen – og i elbilens tilfælde findes der slet ikke en udstødning.
Men CO2-udledning sker ikke kun ved kørsel. Den samlede udledning afhænger også af, hvordan bilen og batteriet er fremstillet, samt hvordan strømmen, bilen lades med, er produceret. Det er altså relevant at se på hele bilens livscyklus.
Klimarådet har tidligere beregnet udledningen pr. km for forskellige biltyper over deres levetid. Her er der regnet med, at bilerne kører 200.000 km, og at elbilen har et 40 kWh batteri. Undersøgelsen viste, at elbiler typisk udleder mindre CO2 samlet set – selv medregnet produktion og strømforbrug – end både benzin- og hybridbiler.
Klimarådet har illustreret, hvordan CO2-udledningen fordeler sig over bilens levetid. Figuren viser, at produktionen af selve bilen er nogenlunde ens, uanset drivmiddel. Derimod er produktionen af elbilens batteri mere CO2-intensiv.
Beregningerne tager udgangspunkt i, at bilen oplades med strøm produceret ud fra det danske el-miks. Det giver mening i en dansk kontekst, men det er værd at bemærke, at opladning i andre lande kan ske med strøm fra mindre miljøvenlige energikilder.
Hvis antallet af elbiler stiger markant, vil strømforbruget følge med. I perioder kan det betyde, at elproduktionen suppleres med mere fossilt baseret energi, indtil nye kapaciteter kommer til.
På trods af det højere CO2-aftryk ved produktionen af batteriet, viser beregningerne, at elbiler over deres samlede levetid udleder mindre CO2 pr. kilometer end både benzin- og plug-in hybridbiler.
Hvor langt CO2-udledningen kan reduceres, vil tiden vise. Men teknologiske fremskridt spiller en vigtig rolle i arbejdet med at sænke udledningen fra både bil- og batteriproduktion. Volvo har for eksempel sat sig det mål at være klimaneutrale i hele deres forsyningskæde inden 2040. Det betyder, at CO2-aftrykket også skal nedbringes i selve produktionen af bilerne.
I en rapport, de udgav i slutningen af 2021, har Volvo analyseret, hvornår en af deres elbiler overgår en tilsvarende benzin- eller dieselbil, når det gælder samlet CO2-udledning. Her viser det sig, at elbilens fordel i høj grad afhænger af, hvordan strømmen til opladning bliver produceret. Netop her har elbilerne mulighed for at udligne den ekstra belastning, der følger med fremstillingen af batteriet.
Selv om elbiler adskiller sig teknisk fra brændstofbiler, skal de stadig serviceres regelmæssigt. De fleste elbiler skal til service hvert andet år eller for hver 30.000 km – afhængigt af, hvad der indtræffer først. Til gengæld er behovet for vedligehold typisk lavere, fordi elbiler ikke har en traditionel forbrændingsmotor, der kræver olieskift og løbende justeringer.
Mange nye elbiler kan desuden modtage trådløse softwareopdateringer (Over The Air), som gør det muligt at forbedre funktioner og sikkerhed uden at besøge et værksted.
Man skal dog være opmærksom på, at elbiler ofte slider hurtigere på dækkene. Det skyldes, at elbiler vejer mere på grund af batteriet, og at den øjeblikkelige acceleration belaster dækkene ekstra. Det kan derfor være nødvendigt at skifte dæk oftere end på en traditionel bil.
For at fremme salget af elbiler har politikerne valgt at give dem en lavere registreringsafgift end fossilbiler. Det gør det mere økonomisk overkommeligt at vælge en elbil, selv om prisen ofte er højere end på en tilsvarende bil med benzin- eller dieselmotor. Afgiftsnedsættelsen skal være med til at mindske prisforskellen mellem de to typer.
I december 2020 blev der indgået en politisk aftale med målet om at få 775.000 nul- eller lavemissionsbiler på de danske veje inden 2030. Aftalen omfatter både elbiler og plug-in hybrider og er en del af den samlede indsats for at nedbringe Danmarks samlede CO2-udledning fra transportsektoren. Målet er at gøre det lettere og mere attraktivt for danskerne at vælge en bil med lav eller ingen udledning.
Som en del af bilaftalen blev der indført en rabat på registreringsafgiften ved køb af elbil. Rabatten beregnes ud fra bilens CO2-udledning under kørsel, batteriets størrelse samt et bundfradrag – som er større for elbiler end for andre biltyper. Det er dog politisk vedtaget, at disse fradrag gradvist skal reduceres frem mod 2025, så batteristørrelsen på sigt ikke længere udløser et ekstra fradrag.
I 2021 kunne man få op til 60 % rabat på registreringsafgiften for en elbil. I 2025 reduceres denne rabat til 40 %, og fra 2030 vil rabatten være helt nede på 20 %. Det betyder, at elbiler gradvist bliver dyrere i takt med, at rabatordningen udfases.
Der findes tre typer ejerafgift, afhængigt af bilens første registreringsdato. Biler indregistreret før 1. juli 1997 betaler vægtafgift. Er bilen registreret mellem 1. juli 1997 og 30. juni 2021, betales grøn ejerafgift. Biler indregistreret fra og med 1. juli 2021 er omfattet af den nye CO2-baserede ejerafgift.
For elbiler betyder det, at de enten beskattes efter den grønne ejerafgift eller den nyere CO2-afgift – alt efter hvornår bilen første gang blev indregistreret.
Grøn ejerafgift beregnes ud fra, hvor langt bilen kører på literen – jo bedre brændstoføkonomi, desto lavere afgift. For elbiler, der ikke bruger brændstof, omregnes strømforbruget til et teoretisk km/l-værdi.
Det betyder i praksis, at elbiler placeres i den laveste afgiftskategori og derfor betaler den laveste grønne ejerafgift.
Er du i tvivl om, hvad ejerafgiften bliver på din kommende elbil – eller vil du bare være helt sikker – så kan du nemt beregne det selv via Skats beregner.
Hvis elbilen først er indregistreret efter 1. juli 2021, bliver den omfattet af CO₂-ejerafgiften. Afgiften beregnes ud fra bilens CO₂-udledning pr. kilometer – og for elbiler er udledningen nul. Derfor betaler du den laveste sats.
Det kan være vanskeligt at forudsige værditabet på elbiler, da markedet stadig er ungt og det statistiske grundlag begrænset. En større amerikansk undersøgelse peger på, at elbiler i gennemsnit taber 5-10 % mere i værdi end benzinbiler – men den forskel forventes at udligne sig i takt med teknologiens modning og stigende efterspørgsel.
Mange bekymrer sig om, hvorvidt batteriet i en ældre elbil stadig kan holde på strømmen. Det er naturligt, at kapaciteten falder over tid, men de fleste producenter tilbyder garanti på batteriet i op til otte år – typisk med en minimumskapacitet på 70 %. Derfor bør du som køber ikke være nervøs for markant forringet rækkevidde i bilens levetid.
Elbiler har som udgangspunkt lavere anhængervægt end tilsvarende benzin- og dieselbiler. Det betyder, at de typisk må trække færre kilo, og at rækkevidden reduceres betydeligt ved kørsel med trailer eller campingvogn.
Men udviklingen går hurtigt, og flere nye elbiler er i dag godkendt til at trække tungere læs – i nogle tilfælde på niveau med brændstofbiler. Det gør dem egnede til både ferie med campingvogn og praktisk hverdag med trailer. Vær dog opmærksom på, at den maksimale anhængervægt kan afhænge af, om bilen har for-, bag- eller firehjulstræk.
