Dacia Jogger 2022 1600 02

Dacia Jogger er det oplagte valg af 7 personers biler

BILGUIDEN - Vi elsker biler

Test og anmeldelse af Dacia Jogger

Dacia Jogger er den nyeste og længste model i Dacias program – en ægte familiebil med plads til op til syv voksne. Med en længde på 4,55 meter, en akselafstand på hele 2,9 meter og en frihøjde på 20 cm, er den både rummelig og klar til mere end blot asfalt – faktisk bedre frihøjde end mange SUV’er.

De to bagerste sæder er individuelle og kan nemt foldes ned eller tages helt ud. Med tredje sæderække fjernet har du 829 liter bagageplads – og folder du også anden række ned, rummer Jogger hele 2.085 liter. Perfekt til store indkøb, hobbyudstyr eller ferie.

I kabinen er der tænkt praktisk. Hele 24 liters opbevaringsplads er fordelt rundt omkring, og op til seks kopholdere sørger for, at både børn og voksne kan have drikkevarer lige ved hånden. Jogger fås også med Dacias smarte integrerede tagræling, der nemt omdannes til tagbøjler og kan bære op til 80 kg.

Bilguidens gennemgang af Dacia Jogger.

ANMELDELSER

Det skriver bilanmeldere

  • "Nu kommer Jogger, som er anderledes frisk at se på, men stadig hamrende praktisk. Det er en syv-personers MPV, som er nærmest fed."
    Der gives ikke score
  • "Dacia giver ikke udtryk for at være mere, end det er, og det er derfor, at jeg rigtig godt kan lide det mærke. Sådan er det også med Dacia Jogger."
    Der gives ikke score
  • "En rummelig bil til den store familie er ved at blive en mangelvare. Men lavprismærket Dacia holder fast i de familievenlige MPV’er ved at lancere Jogger."
    Der gives ikke score