Aug 17 133 Kopier

Få sporet din bil og undgå unødigt slid

Korrekt sporing har stor betydning for både sikkerhed og økonomi. En skæv sporing kan nemlig slide unødigt på både dæk og brændstof – ofte uden at du bemærker det.

Book tid

4-hjulsudmåling / sporing

– en vigtig del af bilens vedligeholdelse

Ligesom alt andet slides bilens komponenter over tid – og det gælder også hjul og styretøj. Små afvigelser i hjulenes vinkel i forhold til vejen kan medføre, at dækkene slides skævt. Det er lidt som med dine sko: Hvis du lægger vægten forkert, bliver sålerne skævt slidt – og før eller siden bliver de ubehagelige at gå i. Det samme gælder for hjulene på din bil.

Tegn på, at din bil har brug for en 4-hjulsudmåling

  • Bilen trækker til den ene side
  • Bilen føles ustabil eller svær at styre
  • Rattet ryster under kørsel
  • Rattet føles tungt eller skævt, når du drejer
  • Dækkene slides ujævnt – det kan ses direkte på dækmønsteret
  • Du har ramt en kantsten, hul i vejen eller lignende

Hvis du kan genkende ét eller flere af disse symptomer, anbefaler vi, at du får bilen sporet hurtigst muligt.

Få styr på hjulvinklen – og undgå unødigt slid

Er hjulenes vinkler ikke justeret korrekt, øges både dækslid og brændstofforbrug. Derfor kan det betale sig at få kontrolleret bilens sporing med jævne mellemrum.

Vi benytter avanceret udstyr til at måle, om hjul og styretøj står skævt – og foretager de nødvendige justeringer. Det sikrer præcis sporing og en bil, der kører stabilt og sikkert på vejen.

 

4-hjulsudmåling uden sporing 395 kr.

Vi monterer vores professionelle måleudstyr på din bils hjul og finder ud af, om hjulene står lige på vejen.

Fast lavpris
4-hjulsudmåling med sporing/justering 1.295 kr.

Finder vi noget ved 4-hjulsudmåling som bør justeres? Vi justerer hjulene, så de er parallelle og peger i den rigtige retning. Det mindsker slid på dækkene og holder brændstofforbruget nede.

Fast lavpris

Hvad er en 4-hjulsudmåling?

En 4-hjulsudmåling er en præcis kontrol af bilens hjul, hvor vi kontrollerer, om de står korrekt i forhold til bilproducentens specifikationer. Det kræver specialudstyr, som monteres på hjulene og tilsluttes et computersystem. Herfra kan vores mekanikere aflæse, om hjulene er korrekt indstillet – og justere dem, hvis det er nødvendigt.

Ved en 4-hjulsudmåling måler vi blandt andet:

  • Camber – hjulenes hældning i forhold til det lodrette plan
  • Caster – fjederbenets hældning fremad eller bagud
  • Løbsvinkel – vinklen mellem baghjulets løberetning og akselcenter
  • Toe-in / Toe-out – om hjulene peger let indad eller udad i forhold til hinanden

Et tjek af styretøjet kan gøre en stor forskel

Styretøjet spiller en central rolle for din bils sikkerhed. Det kræver faktisk ikke meget – fx en kantsten eller et hul i vejen – før hjulenes vinkler ændrer sig. Og når først justeringen er slået skæv, går det ud over både dækslid og styretøjets levetid.

Vi anbefaler, at du får kontrolleret bilens sporing mindst én gang om året. Korrekt indstillede hjul giver længere levetid på dækkene – til gavn for både din økonomi og miljøet.

Er dine dæk slidt ujævnt?

Hvis hjulene ikke er korrekt sporet, slides dækkene hurtigere og mere ujævnt – og det går også ud over brændstoføkonomien. Korrekt sporing sikrer optimalt vejgreb og jævn slitage. Du kan ofte selv se det på dækmønsteret, hvis slidbanen ikke er ens hele vejen rundt.

 

BN AUG 17 123

Sporing eller afbalancering

- Hvad er forskellen?

Både korrekt sporing og afbalancering er vigtige for komforten, brændstoføkonomien og dækkenes levetid – men de dækker over to forskellige ting.

  • Sporing: Her justeres hjulenes vinkler, så de står korrekt i forhold til hinanden og vejen – vinkelret mod underlaget og parallelle indbyrdes.
  • Afbalancering: Her sørger man for, at hvert hjul er i balance og kan rotere uden at vibrere eller ryste – hvilket især kan mærkes ved højere hastigheder.

Er du i tvivl, om din bil trænger til en sporing? Vi står klar til at hjælpe.

Kontakt os

Aug 17 096 Kopier

Lad os tjekke din bil

Vi hjælper dig med at passe på din bil

Er du i tvivl om, hvordan du bedst vedligeholder din bil – eller om der måske er noget galt? Hos Dahl Pedersen tilbyder vi at hjælpe dig godt på vej..

Vi gennemgår din bil og giver dig konkrete anbefalinger til, hvordan du holder den i topform.

Skal vi tage et kig på din bil?

Book tid på værkstedet