Renault og Ford skal udvikle biler sammen
Renault og Ford har indgået et strategisk partnerskab, som skal udvide Fords udbud af elbiler i Europa.

Renault og Ford har indgået et strategisk partnerskab, som skal udvide Fords udbud af elbiler i Europa.

Renault Group og Ford Motor Company har offentliggjort et strategisk partnerskab. Her skal de udvikle to elbiler til Fords modelprogram.
Ford sætter gang i deres arbejde med nye elbiler i samarbejde med Renault. De to bilmærker skal samarbejde om at lave to elektriske Ford-modeller. Bilerne skal bygges på Renaults Ampere platform, som alle elbiler fra Renault er bygget på.
Ford står for designet, mens Renault skal producere bilerne. De vil komme på markedet i 2028.

Det er blandt andre biler som Renault Megane Electric, der er bygget på Ampere platformen, der nu skal bruges af Ford. Foto: Renault
Udover de elektriske personbiler har Renault og Ford også underskrevet et Letter of Intent for et samarbejde omkring LCV - Light Commercial Vehicle, som er mindre varebiler.
Her er hensigten, at Renault og Ford skal udvikle og producere varebiler på samme platform.
- Renault Group er stolte af at kunne annoncere det strategiske samarbejde med Ford – en ikonisk bilproducent. På lang sigt vil det, at vi kombinerer vores styrker med Ford, gøre os mere innovative og vi vil være i stand til at reagere mere agilt i et Europæisk bilmarked, der udvikler sig hurtigere og hurtigere, siger François Provost, CEO Renault Group.