DU SKAL VÆRE TRYG, NÅR DU HANDLER BIL ELLER BESØGER VÆRKSTEDET
 
 

DAHL PEDERSEN A/S
SÅ ER DU SIKKER!
 

96 års erfaring i bilbranchen

Virksomheden blev etableret i Skive i 1928 og har siden haft fokus på at servicere kunderne i det midtjyske. I dag forhandler og servicerer vi Volvo, Renault og Dacia i Skive, Viborg og Holstebro.

Virksomhedens primære fokus ligger den dag i dag stadigvæk på at levere en god oplevelse til kunden, uanset om de handler bil eller besøger værkstedet.

Forretningen drives i dag af Jørgen Dahl Pedersen, som er 3. generation i familie-virksomheden. Jørgens farfar, Kristian, startede som et lille værksted i Skive midtby. Jørgens far, Svend overtog ledelsen i virksomheden i 1946 og drev det indtil 1987, hvor Jørgen tog over.

Høj kundetilfredshed

Målt på kundetilfredshed, har vi gennem årene altid ligget blandt de bedste Volvo og Renault forhandlere i Danmark. Senest er vi blevet kåret som:

  • Årets Renault værksted: 2011 og 2013
  • Årets Renault forhandler: 2012, 2014, 2016, 2018 og 2020
  • Årets Dacia forhandler: 2022
  • Volvos bedste kundetilfredshed på værkstedet: 2024
  • Volvos bedste kundetilfredshed i Salg: 2024

Tilfredse kunder er det overordnede mål for virksomheden og vore medarbejdere. Tilfredse kunder er forudsætningen for at kunderne kommer igen og taler positivt om os, hvilket er grundlaget for hele firmaets eksistens nu og i fremtiden.

Volvo Awards 2023
Volvo Bedste Kundetilfredshed I Salg
Skive Årets Renault Forhandler
Volvo Bedste Kundetilfredshed På Værksted

'Så er du sikker!'
-betyder mere end du tror

Udtrykket 'Så er du sikker' omhandler ikke kun at køre i sikre biler. Det repræsenterer en følelse af tryghed og tillid, uanset om du besøger vores værksted eller køber bil. Hos Dahl Pedersen A/S  omfatter 'Så er du sikker' den oplevelse, vores kunder har, når de handler med os eller får serviceret deres biler. Det handler om at føle sig i trygge hænder, vide at vores team af eksperter er der for at vejlede dig gennem alle faser af dit bilejerskab. Hos os gør vi alt, hvad vi kan, for at du får en problemfri og tryg oplevelse.

 
Tryghed handler om tillid. Vi lytter til dine behov, guider dig og følger op - selv efter du har fået overleveret bilen. Vi er altid tilgængelige, hvis du har spørgsmål eller udfordringer med bilen.

 
Din bil er i gode hænder hos vores mekanikere, der uddannes løbende og altid er opdaterede på de nyeste teknologier. Hos os er der ingen overraskelser - vi udfører kun det arbejde, der er aftalt og til den aftalte pris.

 
På flere af vores brugte biler får du fabriksgaranti, så du kan være tryg, når du køber brugt bil. Du kan høre mere om dette hos vores salgskonsulenter, eller evt. læse om vores brugte Volvo med SELEKT garanti.

 
Vores primære mål er at du er tilfreds. Med en gennemsnitlig Trustpilot-score på 4,7 stjerner, bestræber vi os på at levere den bedst mulige service - uanset om du besøger os for at købe en bil eller få din nuværende bil serviceret.

 
Ærlighed, trivsel, fremdrift og kvalitet er grundlæggende for Dahl Pedersen A/S. Disse værdier er ikke blot ord, men retningslinjer, som vi lever og arbejder efter hver dag. Vi stræber efter at være en ærlig og respektfuld virksomhed.

 
Hos Dahl Pedersen A/S går vi ikke på kompromis med loven. Vi følger regler og bestemmelser vedrørende skatter, afgifter og andre forpligtelser. Vores kunder kan være sikre på, at vores forretning er baseret på et fundament af ærlighed og integritet.