Regler For Koersel I Østrig

Regler for kørsel i Østrig

I Østrig gælder mange af de generelle færdselsregler, som også er gældende i Danmark, men med visse forbehold. 

  • Du skal være opmærksom på, at der skal betales vejafgift for at køre på motorveje i Østrig. Det kræver en særlig 'Vignette'
    Du kan købe din Vignette hos FDM her: Køb Vignette

    Ønsker du ikke at klistre en vignette i forruden kan der også købes en digital vignette. Dette kræver dog at du er ude i god tid, da vignetten ikke kan anvendes før 18 dage efter købet. 
    Du kan købe den digitale vignette lige her: Køb E-vignette

  • Husk, at det altid er førerens ansvar at medbringe sikkerhedsudstyret i bilen. Det er et krav, at der i bilen medbringes:

    • Advarselstrekant
    • Solid forbindelses- / førstehjælpskasse
    • Minimum 1 sikkerhedsvest (det anbefales at medbringe sikkerhedsveste til alle passagerer)

    Det er i øvrigt en god idé at medbringe et tæppe i bilen, da det hurtigt kan blive koldt, hvis du eksempelvis holder i kø.

  • Fra den 1. november til den 15. april er det lovpligtigt, at der er monteret vinterdæk på alle 4 hjul, så længe der er vinterføre. Desuden skal dækmønsteret have en dybde på minimum 4 mm, hvor kravene herhjemme blot er 1,6 mm (FDM anbefaler dog en mønsterdybde på 3 mm herhjemme).

  • Det er tilladt at køre med snekæder i Østrig. Nogle steder i alperne er det endda krævet, at du kører med snekæder i snevejr (flere steder i Tyrol og omkring Sölden). I et sådan tilfælde vil der være skiltet med det. Det anbefales, at du maksimalt kører 50 km/t, hvis du har monteret snekæder på bilen.

  • Mellem den 15. november og 31. maj er det tilladt at køre med pigdæk på et køretøj på op til 3.500 kg. Pigdæk skal i alle tilfælde være monteret på alle 4 hjul samt en eventuel anhænger / campingvogn. Hvis du kører med pigdæk, skal du være opmærksom på, at du maksimalt må køre 100 km/t på motorvej og 80 km/t på landevej. Der skal monteres et 'pigdæksmærkat' i bagruden.

  • Hvis der er børn i bilen, som er under 14 år eller under 150 cm, skal barnet sidde en autostol eller i en sele, der er tilpasset barnets størrelse. Er barnet under 14 år, men højere end 150 cm, skal barnet benytte en voksen sikkerhedssele. Der må benyttes 3-punktssele uden selepude til børn højere end 135 cm, så længe selen ikke sidder på tværs af halsen.

  • Ved bykørsel gælder de samme regler som i Danmark. Hastighedsgrænsen er 50 km/t, medmindre andet er anvist ved skiltning.

    Køretøjer Motor- og motortrafikvej Andre veje (landevej etc.)
    Personbil, motorcykel og autocamper
    (op til 3.500 kg)
    130 km/t* 100 km/t*
    Personbil med trailer eller campingvogn
    (mere end 750 kg)
    100 km/t** 80 km/t**

     

    * På nogle strækninger vil der være lokale hastighedsgrænser på eksempelvis 100 km/t eller 110 km/t. Sådanne hastighedsgrænser vil der skiltes med. Der er også særlige regler på motorvejene A10, A12, A13 og A14, hvor hastighedsgrænsen er sænket til 110 km/t mellem kl. 22 og 05.

    ** Hvis din anhængers totalvægt overstiger køretøjets kørevægt, skal hastigheden sænkes til 80 km/t på motorvej og 70 km/t på landevej. Det samme gør sig gældende, hvis den samlede totalvægt overstiger 3.500 kg.

  • Grundet de store mængder sne vil der om vinteren være nogle bjergpas i Østrig, som er lukkede. Ofte vil det være bjergpas med mindre veje, der bliver lukket.

    Nogle af de østrigske bjergpas, som er lukkede gælder:

    • Filzensattel
    • Furkajoch
    • Grosslockner Hochalpenstrasse
    • Hahntennjoch, Nassfeld (ved den italienske grænse)
    • Silvretta / Bielerhöhe
    • Sölk Pass
    • Staller Sattel
    • Timmelsjoch Hochalpenstrasse

    Dette er blot eksempler på nogle af de lukkede bjergpas. Tjek altid de bjergpas du skal passere, inden du rejser.

  • Der er endnu ikke indført miljøzoner i Østrig for personbiler. Det er derfor ikke nødvendigt at bestille miljømærkater hertil. Anderledes ser det dog ud for lastbiler og personbiler der er indregistreret som lastbiler. Køretøjer over 3,5 tons skal anskaffe sig en såkaldt GO-box som kan købes flere forskellige steder i Østrig. Du kan læse mere om det her: Go-box

  • Promillegrænsen ligger på 0,49 ‰. Billister der har prøvekørekort eller kører lastbil eller bus er promillegrænsen kun 0,1 ‰. Overtrædelse af reglerne kan medføre bøder og fratagelse af kørekort.

  • Det må du som udgangspunkt gerne. Men er der børn eller unge under 18 år i bilen, så er det forbudt at ryge i bilen. Forbuddet gælder også passagerer, og det er ikke nok at åbne vinduer eller soltag. I første omgang giver det en bøde på 100 euro, og ved gentagelser kan bøden stige til 1.000 euro.

Vintertjek på bilen

Er din bil klar til de hårde vejrforhold?