Regler For Koersel I Norge

Regler for kørsel i Norge

Færdselsreglerne i Norge varierer ikke så meget fra de danske færdselsregler. Eksempelvis er lygtetændingsreglerne de samme. Hastighedsgræser for by og landevej er også de samme, medmindre skiltning viser noget andet.

  • Flere steder i Norge skal der betales for at køre på motorveje, over broer og gennem tuneller. Nogle steder vil der kunne betales med kort, mens der andre steder vil være automatisk betaling via nummerplade eller BroBizz. Har du ikke BroBizz, anbefaler vi derfor, at du registrerer din bil hos EPC til automatisk betaling, inden du rejser til Norge.

    Der skal ikke købes et motorvejsmærkat som i eksempelvis Østrig eller Schweiz.

  • I Norge er det ikke lovpligtigt at have monteret vinterdæk. Men skal du køre i Norge om vinteren, anbefales det at du kører med vinterdæk med et dækmønster på minimum 3 mm. Dette skyldes de ekstremt lave temperaturer og de i nogle områder store mængder sne.

  • Hvis dit køretøj har en totalvægt på mere end 3.500 kg, skal du uanset vejrforhold og årstid medbringe snekæder i bilen. Ellers er det ikke lovpligt at medbringe snekæder på almindelige personbiler. Men skal du på skiferie, kan du i nogle tilfælde drage god nytte af dem.

  • Generelt er det tilladt at køre med pigdæk fra 1. november til første søndag efter påske, så længe de monteres på alle 4 hjul. I følgende 3 fylker/områder er det dog tilladt at køre med pigdæk allerede fra 15. oktober.

    • Norland
    • Troms
    • Finnmark

    Kører du med pigdæk i følgende kommuner, skal der betales afgift for at køre med pigdæk:

    • Oslo
    • Trondheim
    • Bergen
  • Uanset hvad skal der medbringes en advarselstrekant ved kørsel i Norge. Har du lejet en bil på norske nummerplader, er det også lovpligtigt at medbringe en sikkerhedsvest i bilen. Er du kørende i en bil på danske plader, er dette ikke et lovkrav, men det anbefales alligevel at gøre det. Skal du på skiferie i Norge, anbefales det, at du medbringer et varmt tæppe i bilen, da det kan blive ekstremt koldt, jo længere du bevæger dig nordpå.

  • Børn under 4 år bør sidde i bagudvendte systemer eller i en autostol på bagsædet. Børn under 135 cm skal sidde i et godkendt barnesæde, der er tilpasset barnets størrelse. Er barnet mellem 135 cm og 140 cm, er det påkrævet, at barnet sidder på en selepude, såfremt barnet anvender en voksensele (trepunktssele).

  • Ved bykørsel gælder de samme regler som i Danmark. Hastighedsgrænsen er 50 km/t, medmindre andet er anvist ved skiltning.

    KøretøjerMotor- og motortrafikvej Andre veje (landevej etc.)
    Kørertøjer med en samlet vægt
    (under 3.500 kg)
    90 / 100 km/t 80 km/t
    Kørertøjer med en samlet vægt
    (over 3.500 kg)
    80 km/t 80 km/t
    Køretøj, der trækker en anhænger
    (med påløbsbremse)
      80 km/t
    Køretøj der trækker en anhænger
    (uden påløbsbremse - over 300 kg)
      60 km/t
  • I øjeblikket er der ingen faste miljøzoner i Norge.

  • Promillegrænsen i Norge er på:

    • 0,2 ‰

Vintertjek på bilen

Er din bil klar til de hårde vejrforhold?