Volvo ES90 2025 Hel

Stort udvalg

Firmabiler og personbiler til erhverv

Det er ikke kun varebiler, der er vigtige i en vognpark. Mange virksomheder har også firmabiler og personbiler til medarbejdere og administrativt brug.

Vi hjælper jer med det hele og laver gerne en fordelagtig leasingaftale til jer.

Book møde

Firmabiler til erhvervsleasing

- Biler til medarbejderen. Til virksomheden. Eller til begge.

Skal en medarbejder have en firmabil, eller har I brug for biler til fælles brug i virksomheden? Hos Dahl Pedersen hjælper vi med at finde den rette løsning – uanset om det drejer sig om én bil eller en større leverance.

Vi er autoriseret forhandler Volvo, Renault og Dacia og kan tilbyde alt fra de kompakte Renault Clio og Dacia Sandero til rummelige SUV’er som Volvo EX40 og EX90. Med vores udvalg kan vi dække vi alle behov fra daglig pendling til kundebesøg og længere køreture.

Hos os får du en attraktiv leasingaftale

Hos Dahl Pedersen er vi en del af Nielsen Car Group, som også ejer leasingselskabet LEASING DK. Det tætte samarbejde gør, at vi kan skræddersy leasingaftaler, der passer præcist til jeres virksomhed og behov.

Hos LEASING DK møder I bilfolk – ikke bankfolk. De har solid erfaring med biler og rådgiver på et uafhængigt grundlag, uden binding til bestemte mærker eller modeller.

Få en skræddersyet erhvervsleasingaftale hos os.

Kontakt os

Autoriseret forhandler

Se udvalget af firmabiler

Vi er autoriseret forhandler af Volvo, Renault og Dacia. Gå på opdagelse og find din næste firmabil.

 

Hvad vil det sige at erhvervslease en firmabil?

Når du leaser firmabiler, sker det typisk med en operationel leasingaftale. Det betyder, at service, dæk og reparationer er inkluderet i aftalen. Derudover kan du tilvælge brændstofkort, ladeløsning og forsikring, hvis det ønskes.

Operationel leasing er leasing uden bekymringer. Du har brugsretten til bilen og skal blot overholde serviceintervaller og det aftalte kilometertal. Når perioden udløber, afleverer du bilen tilbage – uden at skulle tænke på restværdi, værditab eller uforudsete værkstedsregninger.

Ved aflevering gennemgår vi bilen og vurderer, om den svarer til forventelig slitage for bilens alder og brug. Skader ud over almindelig brug skal udbedres, men vi tager altid en åben dialog omkring det.

Skal du bruge en personbil til erhvervsmæssig brug

Skal du bruge en personbil til erhvervsmæssig brug, hjælper vi dig gerne med den rette løsning. En firmabil kan bruges som fælles administrationsbil i virksomheden eller stilles til rådighed for en medarbejder som en del af ansættelsen. Uanset behovet finder vi en bil, der matcher jeres kørselsmønster og ønsker – og vi kan tilbyde leasingaftaler, der inkluderer service, dæk og meget mere.

Renault Scenic Electric 2024 Parkeret Forfra

Skal medarbejderen have en firmabil?

Har du medarbejdere, der kører mange kilometer i arbejdsregi, kan det være en fordel at tilbyde en firmabil frem for at afregne kørsel efter kilometertakst. Med en firmabil dækker virksomheden alle udgifter – også til privat kørsel – mens medarbejderen bliver beskattet af bilens værdi. Det giver både overblik, komfort og ofte en økonomisk gevinst for begge parter. Vi hjælper gerne med den rette løsning.

Volvo EX40 2025 V Bag

Skal I bruge administrationsbiler til virksomheden

Har I brug for biler, som medarbejderne kan bruge i arbejdstiden – f.eks. til møder, kundebesøg eller kørsel mellem afdelinger – kan administrationsbiler være den rette løsning. Det er personbiler, som stilles til rådighed for fælles brug i virksomheden. Bilerne kan være indregistreret på hvide eller gule plader, alt efter hvordan de skal anvendes. Vi hjælper jer gerne med at finde den rette biltype og løsning.

Hvornår kan det betale sig at have en firmabil?

Hvornår det kan betale sig at have en firmabil, afhænger af, om man ser det fra virksomhedens eller medarbejderens perspektiv.

For virksomheden kan det være en fordel at stille en firmabil til rådighed, hvis medarbejderen kører meget i arbejdstiden. Alternativt skal virksomheden betale kørselsgodtgørelse, og det kan hurtigt blive dyrt. Med en firmabil slipper man for den udgift – men betaler til gengæld også, når bilen bruges privat.

For medarbejderen kan en firmabil især betale sig, hvis der også er meget privatkørsel. Her dækker virksomheden udgifterne, men medarbejderen beskattes til gengæld af bilens værdi.

En firmabilsaftale dækker typisk både service, forsikring og dæk, mens kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag bortfalder.

Vi hjælper gerne med at regne på, hvad der bedst kan betale sig i jeres situation.

Kontakt os

Motorpoint Mercedes GT Aftenhimmel

Ønsker I at erhvervslease en premium- eller luksusbil?

Vi hjælper gerne din virksomhed med at erhvervslease en premium- eller luksusbil som firmabil. Hos Dahl Pedersen – en del af Nielsen Car Group – har vi adgang til eksklusive biler gennem vores søsterselskab Motorpoint, der udelukkende arbejder med premium- og luksusbiler.

Erhvervsleasing af luksusbiler sker typisk via flexleasing, som er den mest attraktive løsning for biler i den højere prisklasse. Aftalen løber som regel over 12 måneder, og den mest fordelagtige konstruktion opnås, når bilen er over 36 måneder gammel.

Vi kan også hjælpe dig med at finde en bil i Tyskland, hvor vi står for importen og skræddersyr en erhvervsleasingaftale, der matcher virksomhedens behov. Uanset om det drejer sig om komfort, image eller køreglæde, finder vi den rigtige bil og sikrer en fleksibel og økonomisk løsning.

PC-vans: Gulpladebiler og papegøjepladebiler

Uanset om du skal bruge en personbil eller en varebil til erhverv, kan den indregistreres på enten gule plader eller papegøjeplader – alt efter anvendelse. Biler på gule plader har lavere registreringsafgift, fordi de kun må bruges til erhvervskørsel, og derfor er de en billigere løsning for virksomheder.

Til gengæld er der stramme regler for privat brug. Som udgangspunkt må gulpladebiler ikke benyttes privat – heller ikke til og fra arbejde eller ved afhentning af børn. Dog gælder særlige undtagelser for specialindrettede varebiler.

Ønsker man at kombinere privat og erhvervsmæssig kørsel, skal bilen i stedet registreres på papegøjeplader. Her betales en privatbenyttelsesafgift, men virksomheden får stadig afgiftsfordel.

Vi hjælper gerne med at finde den rette løsning og rådgiver om reglerne. Du kan også læse mere hos Skat.

 

Renault Megane E Tech 2022 1600 04

Vi hjælper også med splitleasing

Det er også muligt at dele firmabilen mellem medarbejder og virksomhed gennem en løsning kaldet splitleasing. Her fordeles bilens udgifter i forhold til, hvor meget der køres privat og erhvervsmæssigt.

Al kørsel registreres i en elektronisk kørebog, og udgifterne fordeles derefter. Kører medarbejderen for eksempel 30 procent privat, betaler vedkommende 30 procent af udgifterne til bil, service, forsikring og brændstof – mens virksomheden betaler resten.

Splitleasing er særligt fordelagtigt, hvis over 60 procent af kørslen er erhvervsmæssig. Det er en fleksibel løsning, som fjerner beskatningen af firmabil, samtidig med at begge parter kun betaler for det faktiske forbrug.