Erhvervsleasing
Leasing og finansiering af varebiler
- Vi tilbyder varebiler på attraktive leasingaftaler
Står din virksomhed og mangler en varebil – og er du i tvivl om, hvad der er den bedste finansieringsløsning? Mange virksomheder vælger leasing frem for køb. Det kræver nemlig en stor kontantudbetaling at købe en ny varebil, og ved at lease undgår man at binde likviditet eller belaste virksomhedens kredit.
I stedet bliver bilen en løbende driftsomkostning, der betales månedligt i form af en leasingydelse. Denne ydelse kan desuden trækkes fra i skat som en almindelig driftsudgift. Du kan samtidig vælge at inkludere serviceaftale, forsikring og brændstofkort, så du undgår uforudsete omkostninger og har fuld kontrol over økonomien – og altid en driftssikker bil klar til opgaven.
Skal du vælge finansiel eller operationel leasing ?
Der findes grundlæggende to former for erhvervsleasing af varebiler: operationel leasing og finansiel leasing. Med operationel leasing får du en løsning uden risiko – her er serviceaftale inkluderet, og du afleverer bilen tilbage ved periodens udløb uden yderligere forpligtelser.
Ved finansiel leasing er det dig, der står for både service og øvrige omkostninger. Når leasingaftalen slutter, skal du desuden indfri bilens restværdi.
Vi hjælper dig naturligvis med at finde den løsning, der passer bedst til din virksomhed, og vi kan skræddersy leasingaftalen, så den matcher dine konkrete behov.

Operationel leasing
Ved operationel leasing får du en enkel og risikofri løsning, hvor de faste månedlige udgifter giver dig fuldt overblik over økonomien. Du slipper for bekymringer om bilens fremtidige værdi eller ændringer i afgifter. Ud over leasingydelsen betaler du kun for ejerafgift, brændstof og eventuelt dæk – som også kan indgå i aftalen.
Når leasingperioden slutter, afleveres bilen hos os. Vi gennemfører en vurdering af bilens stand i forhold til alder og forventeligt slid. Eventuelle skader drøftes og håndteres i fællesskab. Du angiver ved indgåelsen af leasingaftalen et forventet kilometertal pr. år, og hvis dette overstiges, afregnes de ekstra kilometer efter gældende takst.
Hvornår vælger man typisk operationel leasing?

Finansiel leasing
Finansiel leasing er en fleksibel finansieringsform, hvor du som leasingtager bærer det økonomiske ansvar for bilen. Du får fuld brugsret over køretøjet i leasingperioden, og når aftalen afsluttes, skal du indfri den på forhånd fastsatte restværdi.
En af fordelene ved finansiel leasing er, at du ikke skal tage hensyn til bilens kosmetiske stand eller det præcise kilometertal undervejs – der er ingen krav om tilbagelevering eller kilometeraftaler. Til gengæld er det dig, der står med risikoen ved aftalens udløb. Er restværdien mindre, end vi har vurderet, for eksempel hvis bilen har kørt længere end forventet eller er i dårlige stand, så er det dit tab.
Hvornår vælger man typisk finansiel leasing?
Hvad koster det at lease en varebil?
Det er meget individuelt, hvad det koster at lease en varebil – og prisen afhænger af flere faktorer. Blandt andet spiller bilens størrelse, eventuel specialindretning og ekstraudstyr ind, ligesom valg mellem operationel og finansiel leasing også har betydning for den månedlige ydelse.
Vi udarbejder gerne en skræddersyet og uforpligtende leasingberegning til dig. Samtidig tilbyder vi en TCO-beregning (Total Cost of Ownership), som giver dig et samlet billede af, hvad det koster at eje eller lease bilen over tid. Her medregnes blandt andet: bilens pris, afgifter, service, reparationer, brændstof eller el, forsikring, finansiering og restværdi.
På den måde får du et klart overblik over de samlede omkostninger – og kan træffe det rigtige valg for din virksomhed.
Se vores udvalg af varebiler fra Renault
RenaultRenault Kangoo
Fleksibel og fås med Open Sesame, der giver en stor åbning til varerummet. Kan rumme 3,3-4,3 m³.Pris fra191.000 kr.Lån fra2.221 kr./md. Kangoo E-Tech Electric
Elektrisk udgave af Kangoo. Praktisk, kompakt og med en elektrisk rækkevidde op til 300 km (WLTP).Pris fra191.000 kr.Lån fra2.221 kr./md. Renault Trafic
Populær, alsidig varevogn med plads til 5,8-8,9 m³. Velkørende og kan bruges til alle erhverv.Pris fra248.500 kr.Lån fra2.827 kr./md. Renault Trafic E-Tech Electric
Fuldelektrisk udgave af Trafic med plads til 5,8-8,9 m³. Rækkevidde op til 297 km.Pris fra229.500 kr.Lån fra2.627 kr./md. Renault Master
En mester på landevejen med plads til det hele. Her får du et rummeligt varerum op til 22 m³.Pris fra292.500 kr.Lån fra3.292 kr./md. Renault Master E-Tech
Fuldelektrisk og rummelig varevogn. Plads til 11-22 m³ og rækkevidde op til 410 km.Pris fra290.000 kr.Lån fra3.264 kr./md.