Tillykke Med Din Nye Renault

Stort tillykke med købet af din nye Renault

Vi er taknemmelige over, at du har valgt at købe din Renault hos Dahl Pedersen. Vi vil gøre, hvad vi kan for, at du får en god oplevelse og kommer godt i gang med din nye Renault.

Det hele starter, når du skal afhente bilen. Vi hjælper dig med at oprette forbindelse mellem din telefon og bilen, så du kan komme i gang med at anvende alle de services der følger med bilen via Google-infotainment systemet og MyRenault-appen.

På denne side har vi lavet en lille guide med de ting du selv kan forberede. Det vil gøre hele processen med levering af bilen meget lettere. Hvis du oplever problemer er du altid velkommen til at give os et kald, og ellers hjælper vi dig selvfølgelig med opsætningen, når du afhenter din nye Renault.

2 ting vi anbefaler dig at forberede inden afhentning af din nye Renault

.

My Renault App

Download My Renault App og opret Renault ID

Hvis du har en smartphone, kan du med fordel downloade My Renault appen, som er designet til at gøre dit liv lettere. Det giver dig bl.a. mulighed for at finde alle de vigtigste oplysninger om din bil. 

Du kan også sende oplysninger til bilen med My Renault appen. Du kan f.eks. planlægge din rute og sende det til bilens navigation. Er det en elbil, kan du også sætte bilen til at forvarme kabinen via appen, se strømniveau og meget mere.

Når du har downloaded app'en får du mulighed for at registrere dig. Når du opretter dit login, er det vigtigt, at du noterer brugernavn og adgangskode, så vi på afhentningsdagen kan forbinde din telefon med din nye Renault.

.

Opret Google Konto

Har du købt en Megane Electric, skal du også oprette en Google konto

Renault Megane Electrics infotainment-system er baseret på Googles teknologier. Derfor vil vi anbefale, at du opretter en Google-konto, så du kan få adgang til de mange features der er tilgængelige i din Megane Electric.

Nogle af de features der kræver en konto hos Google er download af diverse apps. Hvis du f.eks. vil downloade Spotify, så du ikke altid behøver at bruge telefonen til at afspille musik, så kræver det, at du har en Google-konto. Det samme gælder, hvis du vil kunne bruge det stemmeaktiverede system 'Google Assistant'.

Det er selvfølgelig helt op til dig selv, om du ønsker at benytte dig af disse features/apps. Din Megane vil også kunne fungere uden at du er opkoblet med en Google-konto, dog mister du nogle funktionaliteter.

OBS! Har du en G-mail, har du allerede en Google Konto. Du skal dog kunne huske både mailadresse og password. 

Vi glæder os til at overdrage din nye Renault til dig

På dagen hvor du afhenter din nye Renault vil vi gerne gennemgå alle bilens smarte features og generelle funktioner. Vi vil gøres vores bedste for, at du bliver godt klædt på til at køre vejene tynde i din nye Renault. På afhentningsdagen viser vi dig også rundt i forretningen, så du præsenteres for de medarbejdere og afdelinger, som du formentlig kommer til at møde i fremtiden.

Vi gør opmærksom på, at vi ved betaling af bilen ikke kan tage imod Mastercard, da der er høje gebyrer. Vi ser helst, at betalingen sker ved en kontooverførsel, men det er også muligt at betale med Dankort. Kontakt gerne din bank inden du afhenter bilen, så de er klar til at foretage en straksoverførsel.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen og hos Dahl Pedersen A/S og vi håber, at du bliver glad for din nye Renault.

De bedste hilsner
Salgspersonalet

Dahl Pedersen A/S