Tillykke Med Din Nye Volvo

Først og fremmest vil vi ønske dig et stort tillykke med din nye Volvo

Hos Dahl Pedersen A/S er vi glade og taknemmelige for, at du har valgt at købe din nye Volvo hos os. Vi vil gøre alt hvad vi kan for, at du får en god oplevelse med din nye bil.

Det hele starter, når du skal afhente bilen. Her hjælper vi dig med at forbinde din telefon til bilen og vi hjælper dig i gang med anvende de mange services der følger med bilen via Google-infotainment systemet.

Her på siden finder du en guide til nogle af de ting du selv kan forberede dig på før afhentning af bilen. Hvis du oplever problemer kan du enten give os en kald, og ellers hjælper vi dig selvfølgelig med opsætningen den dag du får udleveret din bil.

2 ting vi anbefaler dig at forberede inden afhentning af din nye Volvo

.

Opret Google Konto

Opret en Google konto

Din nye Volvos infotainment-system er lavet i samarbejde med Google. Derfor anbefaler vi, at du opretter en Google-konto, så du får adgang til alle de fede features som din Volvo tilbyder.

Nogle af de features der kræver en Google konto er download af apps. Vil du eksempelvis have downloaded Spotify til bilen, så du ikke altid behøver at koble din telefon op? Det er sådanne features der bliver tilgængelige, når du forbinder din Google konto til din nye Volvo.

Men det er selvfølgelig helt op til dig selv, om du ønsker at benytte dig af disse features, da bilen også fungerer uden at være opkoblet med en Google konto.

Opret Volvo On Call

Download Volvo Cars app og opret Volvo ID

Hvis du har en smartphone, så kan du med fordel downloade Volvo Cars app'en, hvor du får adgang til flere smarte funktioner. Nogle af de features der bliver tilgængelige er, forvarm bilen, lås / oplås bilen, se brændstof- eller strømniveau og meget mere.

Når du har downloaded app'en får du mulighed for at oprette et Volvo ID. Når du opretter dit ID, er det vigtigt, at du noterer brugernavn og adgangskode, så vi på afhentningsdagen kan forbinde din telefon med din nye Volvo.

Vi glæder os til at overdrage din nye Volvo til dig

På afhentningsdagen vil vi gennemgå bilen og alle de smarte features og de mere generelle funktioner. Vi sørger for at du bliver godt klædt på til at køre vejene tynde i din nye Volvo. På afhentningsdagen vil vi også vise dig rundt i forretningen og præsentere dig for de medarbejdere og afdelinger, som du formentlig kommer til at møde i fremtiden.

Vi gør opmærksom på, at vi ved betaling af bilen ikke kan tage imod Mastercard, da der er høje gebyrer. Vi ser helst, at betalingen sker ved en kontooverførsel, men det er også muligt at betale med Dankort. Kontakt gerne din bank inden du afhenter bilen, så de er klar til at foretage en straksoverførsel.

 

Som sagt glæder vi os til at byde dig velkommen hos Dahl Pedersen A/S igen og til at se dig køre ud over dørtrinnet i din nye Volvo.

De bedste hilsner
Salgspersonalet

Dahl Pedersen A/S