Alt du behøver at vide om

Plug-in Hybrid biler | Hybrid & Elbiler

Plug-in Hybrid

Hvad er en Plug-in Hybrid?
Forskellen på de forskellige former for hybrid- og elbiler

I daglig tale betegnes en hybridbil som en bil der drives af både en traditionel brændstofdreven motor og en elektrisk motor. Men der findes mange forskellige former for hybrid-teknologier. Her har vi listet de mest almindelige former, som du også vil kunne finde på det danske marked.

Plug-in Hybrid | PHEV

En Plug-in hybrid har typisk et større batteri, så du kan køre længere på ren el. Derudover er det generelle kendetegn, at du kan genoplade batteriet med et ladestik. Det kan være mens bilen holder hjemme i indkørslen eller på offentlige ladestationer. Et andet kendetegn ved Plug-in Hybrider er, at man typisk kan vælge udelukkende at køre på el.

Hybrid | HEV

En hybrid har et mindre batteri, som udelukkende kan genoplades under kørsel og ved opbremsning. Hybridbilens primære drivkraft er forbrændingsmotoren, men grundet et mindre batteri, vil den også kunne køre på ren el ved lave hastigheder. Det kan eksempelvis være under bykørsel, ved acceleration fra lyskryds eller være når bilen startes.

Mild Hybrid | MHEV

Ved en mild hybrid bliver den traditionelle brændstofmotor assisteret af en elektrisk motor. Den elektriske motor vil typisk være programmeret til at assistere, hvor den traditionelle forbrændingsmotor bruger meget brændstof. Det

Elbil | EV

For at kunne kalde en bil for en EV, skal den være 100% eldreven. Bilen må ikke indeholde en forbrændingsmotor. Men når der ikke skal være en stor brændstofmotor i bilen, så er der også plads til større batterier. Derfor har moderne elbiler typisk en rækkevidde der er noget længere end rækkevidden på en Plug-in Hybrid i ”Pure” mode (når den kun kører på el).

Se det store udvalg af:
Elbiler, hybrider og plug-in hybrider hos Dahl Pedersen

Dahl Pedersen er autoriseret forhandler af elbiler, hybrider og plug-in hybrider fra Volvo Renault og Dacia. Vi har nogle af landets dygtigste teknikere, som har flere års erfaring med reparation og service af elbiler. Denne viden nyder vi stor gavn af, nu hvor elbiler hybrider og specielt plug-in hybrider trender på det danske marked.

Besøg vores afdelinger i Skive, Viborg og Holstebro:

Dahl Pedersen Skive

Dahl Pedersen Viborg

Dahl Pedersen Holstebro

Hybrider og elbiler fra Renault

Renault er på vej med et helt nyt motorprogram til flere af de eksisterende og mest populære modeller. Men der er ikke blot tale om nye motorer, men om ny teknologi, der skal hjælpe Renault i en mere bæredygtig retning. Renault E-TECH udspringer fra Renaults ekspertise på elbilsområdet, hvor de i en lang periode har været førende med Renault ZOE, som også er Europas mest solgte elbil.

Renault CLIO

Hybrid (HEV)

Renault CLIO Hybrid 2020

Renault CLIO Hybrid kommer til Danmark senere i år (2020). Helt præcist hvornår vides ikke, men det forventes at blive omkring november. Renault CLIO kommer som en almindelig hybrid, hvilket betyder at du vil kunne køre på ren el ved lavere hastigheder som f.eks. ved bykørsel.

Renault CAPTUR

Plug-in Hybrid (PHEV)

Renault CAPTUR Hybrid 2020

Renault CAPTUR Plug-in Hybrid kommer til Danmark i år (2020) og har premiere i Danmark i uge 43. Da CAPTUR er en Plug-in hybrid vil den kunne køre omkring 45 km på ren el ved blandet kørsel (WLTP). Ved ren bykørsel vil det være muligt at køre op til 65 km på ren el.

Renault MEGANE

Plug-in Hybrid

Renault Megane Plug-in Hybrid

Renault MEGANE Plug-in Hybrid kommer til Danmark sidst på året (2020). Det vides ikke præcist hvornår den kommer, men den forventes at lande i forretningen engang omkring december/januar. Renault MEGANE Plug-in Hybrid vil kunne køre omkring 45 km på ren el ved blandet kørsel.

Renault MEGANE Stationcar

Plug-in Hybrid

Renault Megane Plugin Hybrid

Renault MEGANE Sport Tourer Plug-in Hybrid kommer til Danmark sidst på året (2020). Det vides ikke præcist hvornår den kommer, men den forventes at lande i forretningen engang omkring december/januar. Renault MEGANE Stationcar som Plug-in Hybrid vil kunne køre omkring 45 km på ren el ved blandet kørsel.

Renault ZOE

Elbil (EV)

Renault Zoe Elbil

Renault ZOE har været på det danske marked i flere år, og er Europas mest solgte elbil (EV). Den nye ZOE men ny teknologi, nyt design, større effekt og forbedret rækkvide kom til Danmark i 2019. Den har en reel rækkevidde på 385 km. Prøv Renault ZOE i vores forretninger allerede i dag.
 

Renault E-TECH | Renaults lineup af elbiler og hybridteknologier

Vil du vide meget mere om Renaults nye koncept: Renault E-TECH? Renault ønsker at mindske deres CO2-aftryk, og derfor ser de det som en nødvendighed, at søge alternativer til traditionelle brændstofdrevne biler. Med Renault CLIO Hybrid, forventer Renault at kunne reducere brændstofforbruget med op til 40%. Ved bykørsel vil det endda være endnu mere.

Læs meget mere om Renault E-TECH her:

Volvo XC40

Plug-in Hybrid (PHEV)
Mild Hybrid (MHEV)
Snart som Elbil (EV)

Volvo XC40 Plug-in Hybrid

Volvo XC40 fås allerede nu som Mild Hybrid og Plug-in Hybrid. Derudover er XC40 på vej som ren elbil. Hvornår den kommer til Danmark vides endnu ikke, men den forventes at komme i 2021. Med et næsten komplet line-up af de forskellige hybrid-teknologier er XC40 klar til fremtiden.

Volvo XC60

Plug-in Hybrid (PHEV)
Mild hybrid (MHEV)
 

Volvo XC60

Volvo XC60 fås allerede som Plug-in Hybrid og Mild Hybrid. Noget utraditionelt fås den også som Mild Hybrid med dieselmotor, og som Plug-in Hybrid i flere forskellige motorstørrelser. XC60 er en SUV med høj indstigning og er volvos mest solgte model nogensinde.

Volvo XC90

Plug-in Hybrid (PHEV)
Mild Hybrid (MHEV)
 

Volvo XC90 Plug-in Hybrid

Volvo XC90 er den mest luksuriøse SUV du kan forestille dig. Den fås både som Mild Hybrid og som Plug-in Hybrid med op til 390hk. Denne Plug-in Hybrid har 2 turboer så den har masser af power, specielt når det kombineres med det stærke moment fra el-motoren og batteriet.

Volvo V60

Plug-in Hybrid (PHEV)
Mild Hybrid (MHEV)

Plug-in Hybrid Danmark

Volvo V60 fås allerede nu som både Mild Hybrid og Plug-in Hybrid. Volvo V60 er den mest solgte firmabil i 2019, og det fortæller lidt om, hvor langt Volvo er kommet. Denne Stationcar har med sit store bagagerum udfyldt tomrummet der opstod, da Volvo stoppede  produktionen af V70.

Volvo V60 Cross Country

Mild hybrid (MHEV)
 

Hybridbiler i danmark

Volvo V60 CC fås allerede nu som Mild Hybrid. Det vides endnu ikke om V60 CC kommer som Plug-in Hybrid, men Volvo V60, som er bygget på præcis samme platform fås allerede nu som Plug-in Hybrid. V60 CC har lidt ekstra frihøjde og et mere råt design.
 

Volvo V90

Plug-in Hybrid (PHEV)
Mild Hybrid (MHEV)

Volvo V90

Volvo V90 er stationcarens svar på luksus. Den fås både som Mild Hybrid og som Plug-in Hybrid, hvor den kan køre op til 58 km på ren el. V90 Plug-in hybrid giver dig mulighed for at køre på ren el i byen, samtidig med at du kan tage på lange rejser sydpå uden bekymringer.
 

Volvo V90 Cross Country

Mild hybrid (MHEV)
 

Hybridbiler fordele og ulemper

Volvo V90 CC fås allerede nu som Mild Hybrid. Det vides endnu ikke om V90 CC kommer som Plug-in Hybrid, men Volvo V90, som er bygget på præcis samme platform fås allerede nu som Plug-in Hybrid. V90 CC har lidt ekstra frihøjde og et mere råt design.
 

Volvo S60

Plug-in Hybrid (PHEV)
Mild Hybrid (MHEV)

Plug-in Hybrid

Volvo S60 er Volvos svar på den sporty Sedan. Resultatet er fantastisk. S60 fås som Mild hybrid og Plug-in Hybrid, hvor den fås som Volvo S60 som Polestar Engineered, hvor den har 405hk, der sammen med en utrolig præcis undervogn gør S60 til en drøm at køre i.
 

Volvo S90

Plug-in Hybrid (PHEV)
Mild Hybrid (MHEV)

Hvad er en Hybrid bil

Volvo S90 er en yderst lækker sedan. Den fås allerede nu som både Plug-in Hybrid og som Mild Hybrid. S90 har nydt stor succes over hele verden og har virkelig været med til at etablere Volvo i premium segmentet. Som Plug-in Hybrid med op til 390hk, behøver du heller ikke bekymre dig om performance.

Få gratis strøm det første år med en Volvo Plug-in Hybrid

For at støtte den grønne omstilling (fra traditionelt brændstofdrevne biler til mere miljøvenlige alternativer), tilbyder Volvo at betale dit elforbrug ved kørsel i 'Pure'-mode. Betalingen vil ske efter 12 måneder, hvor Volvo refundere dit kWh energiforbrug for hele året. Prisen baseres på de gennemsnitlige omkostninger til elektricitet i den gældende periode.

Tilbuddet er dog kun gældende, hvis ejerskabet holdes i alle 12 måneder. Registrering af dit elforbrug sker automatisk gennem Volvo On Call appen, og her tages kun højde for  energiforbruget i 'Pure'-mode. Volvo dækker maksimalt 3.000 kWh, hvad der svarer til ca. 12.000 km.

Læs meget mere om Volvo Plug-in Hybrider her:

Hybrider og elbiler fra Dacia

Dacia har i øjeblikket ingen hybrid eller elbiler på det danske marked. Men de præsenterede i 1. halvår 2020 den kommende elbil: Dacia Spring, der efter sigende skulle blive den billigste elbil på markedet.

Dacia SPRING

Elbil (EV)

Dacia Elbil

Dacia SPRING bliver en Elbil, men er endnu ikke tilgængelig. Den forventes at komme i 2021, men det vides endnu ikke, om den kommer til Danmark. Målet er, at Dacia SPRING skal være den billigste elbil på markedet. Det forventes at SPRING får en rækkevidde på godt 200 km.

Plug-in Hybrider | SUV
 

Er du på udkig efter en Plug-in Hybrid som SUV, så har vi et stort udvalg, i forskellige prisklasser, som med garanti dækker dit behov. Men en SUV, får du en bil du stiger ind i. Det er godt for ryggen at komme lidt højere op, samtidig med at du får et bedre overblik over vejen. Uanset om du er på udkig efter en luksuriøs SUV eller en sporty og fræk SUV, så har vi bilen. Du kan få en Plug-in Hybrid SUV fra både Volvo og Renault, og Dacia er på vej med en SUV elbil. 

Vores udvalg dækker følgende Plug-in Hybrid SUV'er:

Volvo

Renault

Dacia

Volvo XC40

Renault CAPTUR

Dacia SPRING

Volvo XC60

Volvo XC90

Plug-in Hybrider | Stationcar, Sedan & Hatchback

Ønsker du en stationcar eller hatchback som Plug-in Hybrid, så er der også massere af muligheder her. Både Renault og Volvo tilbyder dette, hvor du har et stort udvalg af modeller med forskellige udtryk og køreegenskaber. Selv som Plug-in Hybrid vil du kunne få det store praktiske bagagerum du kender fra den klassiske stationcar, da batteriet ligger under gulvet i bilen. Uanset om du er på udkig efter en Premium Stationcar eller en Sporty Sedan, så har vi bilen.

Vores udvalg dækker følgende Plug-in Hybrider:

Volvo

Renault

Volvo V60 (stationcar)

Renault Megane St. (stationcar)

Volvo V90 (stationcar)

Renault Megane (hatchback)

Volvo S60 (sedan)

Volvo S90 (sedan)

Hybridbiler | Fordele og ulemper

Når man ser på fordele og ulemper ved hybridbiler, så er det nemmeste jo at se fordelene i moderne tider, hvor der er stort fokus på miljøet. For da en hybrid (uanset type) bruger mindre brændstof, og i de fleste tilfælde kan køre på ren el noget af turen, så forurener de mindre end traditionelle brændstofdrevne biler. Hybridbiler er den perfekte løsning, hvis din primære kørsel foregår i byområder, eller generelt steder hvor der er meget kø. Blandt ulemperne finder man typisk, at hybrider og plug-in hybrider er dyrere i indkøb end almindelig biler. De næste par år hvor afgiften indfases er priserne dog meget attraktive.

Fordele

  • Lavere brændstofforbrug
  • Lavere CO2-udslip
  • Falder ikke så hurtigt i værdi
  • Ekstra power/moment grundet batteri
  • Har nogle gange mere standardudstyr
  • Lavere støjniveau end almindelige biler

Ulemper

  • Må typisk trække lidt mindre
    • Nogle Volvo-modeller må alligevel tage 2.400 kg på krogen
  • Har ofte en mindre brændstoftank
  • Oplader du ikke din Plug-in Hybrid, bruger den mere brændstof end normalt, da den slæber på et tungt batteri og en elmotor

Hvad skal jeg vælge? Hybrid, mild hybrid, elbil eller Plug-in Hybrid

Skal jeg vælge Mild Hybrid (MHEV)

Denne teknologi adskiller sig egentlig ikke så meget fra den traditionelle brændstofmotor. Så er du meget skeptisk omkring rækkevidde/opladningstid osv. så er den milde hybrid måske lige noget for dig. Her har du en traditionel bil, som blot får en lille hjælp under accelerationer, som hjælper med at reducere brændstofforbruget en smule.

Skal jeg vælge Elbil (EV)

Baseret på danskernes gennemsnitlige kørselsbehov, så ville en elbils rækkevidde være tilstrækkeligt for klart de feste danskere. Men hvis du er en af dem, der har langt på arbejde, eller generelt kører rigtig meget på motorvej og tager på mange lange ture, så er en elbil måske ikke det rigtige valg.

Skal jeg vælge Plug-in Hybrid (PHEV)

Plug-in hybriden passer perfekt til dig, der primært kører i byen eller på landevej, men som også vil kunne tage på længere ture, hvor du ikke orker at vente på, at batteriet skal lade op undervejs. Da Plug-in Hybriden i mange tilfælde kan køre helt op til 50 km på ren el, så klarer den fint de daglige småture uden, at den behøver tænde for brændstofmotoren.

Skal jeg vælge Hybrid (HEV)

Den almindelige hybrid passer til dig der primært kører i byen. Her vil du få gavn af, at batteriet ikke er så stort, da bilen dermed bliver noget lettere. Derudover kan man sige, at den egentlig også passer fint til dig der bor i byen, men arbejder længere væk. Du har super lang rækkevidde grundet den alm. størrelse tank, og når du endelig kører rundt inde i byen, vil dit udslip af sundhedsskadelige partikler være lavere end med en traditionel brændstofdrevet bil.

Er det tilladt at parkere sin Hybrid på en parkeringsplads for elbiler?

I bybilledet ser vi flere og flere parkeringspladser der bliver tilegnet elbiler. Ofte har disse pladser en ret lukrativ placeret. Spørgsmålet er så, om det er tilladt at parkere sin Hybrid på disse parkeringspladser.

Svaret på spørgsmålet afhænger dog af, hvilken type hybrid du er kørende i. Reglen er, at så længe bilen kan oplades eksternt (via kabel), så må du parkere på en parkeringsplads tilegnet elbiler. Det vil sige at Plug-in Hybrider (PHEV) og Elbiler (EV) må anvende disse parkeringspladser. 

Det betyder dog også, at at Hybrider (HEV) og Milde hybrider (MHEV) ikke må anvende disse parkeringspladser.

Kan der monteres træk på en Plug-in hybrid eller en elbil?

For det meste er det ikke muligt at montere træk på elbiler. Det må du heller ikke på Renault ZOE.

Men det er det på en Plug-in Hybrid. Så skal du køre med campingvogn eller hestetrailer, så ville en Plug-in Hybrid måske være det rigtige valg. Vær dog opmærksom på, at de typisk ikke må tage helt så meget på krogen, som almindeligt brændstofdrevne biler. Dog må nogle Volvo Plug-in Hybrider have helt op til 2.400 kg på krogen. 

Er Hybridbiler altid med automatgear?

Ikke alle hybridbiler er med automatgear. Men alle Plug-in Hybrider og Elbiler er med automatgear. Elbiler har typisk kun et enkelt gear, hvilket betyder, at du altid har det det maksimale moment. Derfor vil du med Elbiler og Plug-in Hybrider blive overrasket over, hvor godt de trækker.

Milde Hybrider og almindelige hybrider har ikke altid automatgear, men det betyder heller ikke, at du ikke kan få disse med automatgear. Alle de milde hybrider fra Volvo kann du eksempelvis få med automatgear, og det vil formentlig også blive muligt med CLIO E-TECH, når den kommer til Danmark sidst i 2020.

Vil du have et tilbud, bestille en prøvetur, eller har du gennerelle spørgsmål?

Uanset hvad du ønsker at kontakte os om, så send os en besked eller et spørgsmål i nedenstående formular. Nævn gerne, hvis det er en specifik model, eller en specifik hybrid-teknologi, som du ønsker uddybende svar eller tilbud på.

Husk at skrive en kommentar i 'besked'-feltet

Loading...